Fælles udsugning i etageejendom: centralsug eller naturligt aftræk?

I de fleste etageejendomme ender emhættens rør ikke i det fri, men i en lodret kanal, som flere lejligheder deler. Kanalen løber op gennem etagerne og munder ud i en hætte på taget. Så langt er de to systemer ens. Forskellen sidder på loftet eller taget.

Centralsug (mekanisk fælles udsugning) Her sidder der en ventilator på loftet eller taget, som suger konstant i kanalen — døgnet rundt. Den trækker luft fra alle køkkener og badeværelser på én gang. Emhætten i køkkenet er så bare et "spjæld": når du tænder den, åbner den mere op for det sug, der allerede er der.

Naturligt aftræk Her er der ingen motor overhovedet. Luften finder selv op gennem kanalen ved termisk opdrift — varm luft stiger. Det virker stille og roligt til almindelig udluftning, men der er ikke noget "sug", du kan tænde for.

Kunder blander de to sammen hele tiden, og det er forståeligt — fra køkkenet ser det ud som det samme rør. Men det afgør, hvilken emhætte du må sætte på.

Det er den enkleste test, vi kender, og vi beder næsten alle kunder i etageejendomme om at lave den, før vi siger noget som helst.

Sluk emhætten helt. Tag fedtfiltrene ud, eller åbn overskabet, så du kan komme til røret eller studsen, hvor emhætten er sluttet til kanalen. Lyt og mærk med hånden. Er der stadig et konstant sug i kanalen — en susen, et træk, et stykke køkkenrulle der klæber til åbningen — så har ejendommen centralsug.

Er der stille, og mærker du intet træk, er det med stor sandsynlighed naturligt aftræk. Eller også er ventilatoren på taget død, og det er en anden sag, som ejendommen skal have kigget på.

Er du i tvivl, er billeder af emhætten indefra og af det, der sidder på loftet eller taget, det næstbedste. Og bestyrelsen eller administrator ved det som regel.

Det er her, det går galt for mange, som har købt emhætte i et køkkenfirma uden at blive spurgt, hvad de har af aftræk.

På centralsug En emhætte med egen motor modarbejder systemet. Ventilatoren på taget er indstillet til at trække en bestemt luftmængde fra hele opgangen. Presser én lejlighed pludselig flere hundrede kubikmeter ekstra ind i kanalen, forstyrres balancen for alle de andre — og din egen emhætte kommer til at kæmpe mod eller med sugets tryk på en måde, den ikke er lavet til. Derfor skal en emhætte på centralsug være uden motor og med et spjæld, der åbner, når du tænder den. Det er standardvare, og de fleste producenter laver deres modeller i den variant — Thermex skriver selv, at de fleste af deres modeller også fås til tilkobling til ejendommens centrale anlæg, altså uden egen motor (Kilde: Thermex).

På naturligt aftræk Her er problemet et andet. Kanalen og hætten på taget er lavet til den lille, langsomme luftstrøm fra termisk opdrift. Sætter du en motor-emhætte på, blæser den langt mere luft op i kanalen, end taghætten kan komme af med. Luften skal et sted hen — og den finder ned i naboernes kanaler, som munder ud samme sted. Resultatet er, at naboen får din mados ind i sit køkken. Vi ser det jævnligt, og vi har selv stoppet med at lave den løsning, fordi erfaringen var dårlig. Findes der en anden vej for netop din ejendom, afklares det ved besøg — ikke over mail.

I en ejendom med fælles udsugning er kanalen ikke din alene. Derfor skal ejerforening, andelsforening eller udlejer ind over, før der sættes en ny emhætte på — og især før der bores i en facade som alternativ.

Det er værd at spørge om tre ting: Er der centralsug eller naturligt aftræk? Har ejendommen krav til, hvilken slags emhætte eller ventil der må sidde i køkkenet? Og er der en indreguleret luftmængde pr. lejlighed, som ikke må ændres? Nogle ejendomme har fastsatte krav til ventilen i køkkenet — hvad der gælder hos dig, står i ejendommens egne papirer, og det er derfor vi spørger.

Har du allerede købt en emhætte med motor, er det ikke nødvendigvis spildt. Nogle modeller kan bygges om til centralsug med et sæt fra producenten, hvor motoren erstattes af et spjæld. Om det kan lade sig gøre med din model, tjekker vi ud fra typeskiltet — send et billede via beregneren.