Hul i ydervæg til emhætte: mur, beton, gasbeton, træ og hulmur

Et aftræk gennem ydervæggen består af fire dele. Et hul, boret lidt større end røret, så røret kan føres igennem. Et rør — enten et murgennemføringsrør eller et stykke fast rør — der går fra emhætten eller fra kanalen bag skabet og ud gennem væggen. Et kontraspjæld, der lukker, når emhætten er slukket, så der ikke kommer kold luft og træk ind udefra. Og en rist eller en hætte udvendigt, der holder regn og fugle ude.

Glemmer man kontraspjældet, får man den klassiske klage: emhætten trækker kold luft ind. Vælger man en for lille rist med tætte lameller, kvæler den suget. Og bores hullet i den forkerte højde eller uden fald udad, kan der løbe regnvand ind. Det er små ting, men det er dem, der afgør, om afkastet er en glæde eller en irritation i ti år.

Vi borer dagligt, og vi har bor i alle størrelser til alle materialer. Men materialet afgør, hvor lang tid det tager, hvilket udstyr vi tager med, og hvad vi skal være opmærksomme på. Derfor spørger vi om det — også selv om kunden ofte ikke ved det.

Mursten Det almindeligste og det nemmeste. Et diamantbor går rent igennem, hullet bliver pænt, og risten kan skrues fast direkte. Vær opmærksom på, om der er fuger eller pudslag, der skal repareres pænt rundt om risten.

Beton Hårdere og langsommere. Kræver kraftigere bor og køling, og der kan sidde armeringsjern i vejen, som boret skal igennem. Det er ikke et problem, men det tager længere tid, og støjen er større. Fortæl os på forhånd, hvis væggen er beton — det ændrer planen for dagen.

Gasbeton (porebeton, "Ytong") Blødt og let at bore i. Til gengæld holder det dårligere på skruer, så risten og evt. røret skal fastgøres med propper beregnet til gasbeton. Pas på ikke at knække kanten af hullet.

Træ og lette vægge Her skæres hullet snarere end bores. Det vigtige er, hvad der sidder inde i væggen: isolering, dampspærre, evt. kabler og rør. Gennemføringen skal tætnes ordentligt mod både vind og fugt, så der ikke opstår en kold bro eller kondens inde i væggen.

Hulmur En hulmur er to vægge — en formur og en bagmur — med et hulrum imellem, ofte fyldt med isolering. Hullet skal gennem begge, og røret skal føres helt igennem i ét stykke, så isoleringen ikke ligger åben ind mod hulrummet, og så fugt fra formuren ikke kan løbe ind. Er hulrummet efterisoleret med granulat, kan der løbe isolering ud, når man borer; det tager vi højde for.

Uanset materiale er der én ting, ingen kan love: at der ikke sidder et vandrør eller et elkabel præcis der, hvor hullet skal være. Vi kigger, vi banker, vi bruger sund fornuft om, hvor installationer normalt løber — men vi kan ikke se ind i væggen. Rammer vi noget skjult, er det ikke noget, vi kan tage ansvar for, og det siger vi ærligt fra start.

Du kan hjælpe: Er der en stikkontakt, en radiator, en vandhane eller et afløb lige ved det sted, hvor hullet skal være? Er væggen blevet ført kabler i ved en renovering? Ved du, hvor vandrørene løber i køkkenet? Skriv det i beregneren. Og placér hullet, hvor det er mest sandsynligt, at der er frit.

Det nemmeste er, når kogepladen står ved en ydervæg, og emhætten sidder direkte over: så går røret lige ud bag emhætten eller gennem overskabet og ud. Står kogepladen ved en indervæg, skal røret føres langs væggen, over skabene eller i loftet hen til ydervæggen, og så afgør længde og antal knæk, om det bliver godt. Det har vi en selvstændig guide om.

Udvendigt skal risten kunne monteres. I stueplan eller fra en altan er det ligetil. På anden sal uden altan kræver det stige eller lift, og det skal med i planen. Tænk også på, hvor osen kommer ud: lige under et vindue, mod naboens terrasse eller ind i en lukket gård er sjældent populært.

Og så tilladelsen: i et hus, du selv ejer, er det dit valg. I en ejendom med fælles facade skal foreningen spørges, og i nogle tilfælde kommunen — bl.a. ved bevaringsværdige facader, og hvis køkkenet er flyttet ved en ombygning. Vi forholder os til det tekniske; det juridiske må du selv undersøge, og det er der ikke noget odiøst i.