Afkast over tag: taghætte, tagpap og tegl, loftrum og isolering

Når kogepladen står midt i rummet under en frithængende emhætte, når der er langt til nærmeste ydervæg, når facaden ikke må røres, eller når du simpelthen vil have osen væk fra vinduer og terrasse — så er vejen op gennem loftet og ud gennem taget. Det er også den vej, der oftest peges på, når køkkenet er flyttet ved en ombygning; om der gælder regler for det hos dig, afklares med kommunen og ved besøg.

Fordelen er, at luften kommer ud højt og væk fra alle. Ulempen er, at der er flere led i kæden: rør gennem loftet, rør over loftet, gennemføring i tagfladen og en hætte udenpå. Hvert led skal være rigtigt, ellers ender det med kondens, utæthed eller dårligt sug.

Taghætten er det, der sidder uden på taget. Den skal lade luften komme ud, holde regn og sne ude, og være tæt mod tagbelægningen. Og det er tagbelægningen, der bestemmer, hvilken hætte der kan bruges.

Tagpap og flade tage På tagpap med lav hældning bruges som regel en universal-taghætte med en flange, der svejses eller klæbes ind i tagpappen. Det er den enkleste gennemføring. Er taget helt fladt, skal hætten være høj nok til, at vand ikke står op til afkastet.

Tegl og betontagsten Her skal hætten passe til netop den tagstensprofil, der ligger på taget — den erstatter én eller flere tagsten og skal ligge tæt i profilen. Derfor spørger vi altid om tagstenenes navn eller type og tagets hældning, så den rigtige hætte kan bestilles eller produceres. Det er ikke noget, der kan tages fra hylden, og leveringstiden skal med i planen.

Eternit, skifer og andre Bølgeeternit og skifer kræver egne gennemføringer og ofte et tagfirma til inddækningen. Ældre eternittage kan indeholde asbest, og så er der regler for, hvem der må arbejde med det. Er du i tvivl om, hvad taget er lavet af, så tag et billede udefra og et af undersiden på loftet.

Har du en gammel taghætte i forvejen — måske fra en tidligere emhætte eller et badeværelsesaftræk — kan den nogle gange genbruges. Vi tjekker tilstanden indefra på loftet: er den tæt, er den stor nok, og sidder den fast.

Er der et loftrum, går røret fra emhætten op gennem etageadskillelsen, hen over loftet og op til taghætten. Det er den nemme situation, fordi røret kan føres i faste stykker, kontrolleres, og isoleres.

Og isoleres skal det. Luften fra en emhætte er varm og fugtig. Møder den et koldt rør på et uopvarmet loft, kondenserer dampen på indersiden af røret — og vandet løber tilbage nedad, mod emhætten. Vi har løftet uisolerede rør på lofter, hvor der bogstaveligt talt væltede vand ud. Hvor tyk isoleringen skal være, afhænger af loftet og rørføringen og afklares ved besøg; det afgørende er, at der ikke er blankt rør på det kolde loft overhovedet, og at røret har fald væk fra emhætten, hvor det er muligt.

Er der ikke noget loftrum — fx et fladt tag eller et køkken med loft til kip — skal røret gå mere direkte fra emhætte til tagflade, og så er der mindre plads til bøjninger og isolering. Det kan sagtens lade sig gøre, men det skal måles op.

Nogen skal på taget for at montere hætten. På et etplanshus med rimelig hældning er det stige og faldsikring. Er der højt til tagfladen — rækkehuse i to plan, etageejendomme, stejle tage — kræver det lift, og det er en post, der skal med fra start, ikke en overraskelse på dagen. Det afgør vi ud fra et billede af huset udefra og din beskrivelse af taget.

Inde i huset skal vi kunne komme til loftet: gennem en loftlem med stige, eller udefra via gavlen. Fortæl os, hvordan man kommer derop i dag, og om der er gangbro eller isolering, der skal flyttes.